30. mar. 2010
Af af Jan Bergman
Skadet Lasse Spang Olsen tilbudt TV-job
Lasse Spang Olsen på Wipeout-banen, sekunder inden det går galt for ham og han får smadret sit knæ.
Foto: Kanal5
For nyligt kom det frem, at stuntmanden Lasse Spang Olsen var kommet til skade og ødelagt sit knæ, under hans deltagelse i actionshowet ”Wipeout” på TV.
Nu har produktionsselskabet bag det populære program på Kanal 5 tilbudt stuntmanden en stilling, så kendte såvel som ukendte danske deltagere ikke kommer til skade under showet.
Ifølge Lasse Spang Olsen, der har følt smerten på egen krop, var Nordisk Film slet ikke klar over, hvor farligt det kunne være.
- Jeg skrev til dem, at jeg simpelthen ikke syntes, at sikkerheden var i orden. Det var de selvfølgelig interesseret i at få rettet op på, så hvis de overhovedet tør producere flere programmer, så spurgte de, om ikke jeg ville med som sikkerhedskoordinator og tjekke banerne inden, fortæller Lasse Spang Olsen til B.T.