11. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Skuespiller Ditte Hansen: Her er hendes store kærlighed

Ditte Hansen
Ditte Hansen
Foto: Dan Mariegaard
Ditte Hansen danner par med en kendt skuespillerkollega.

Onsdag aften kunne man opleve skuespiller Ditte Hansen i "Til middag hos" på TV 3.

Her dyster hun med tre andre kendte danskere i at være den bedste vært og servere de bedste retter.

Men den største sejr har hun allerede vundet.

Det har Ditte Hansen tidligere fortalt til Cecilie Frøkjær i CHARLIE-programmet “Deja-vu med Frøkjær”, hvor hun indledte programmet med at fortælle om, at hun har holdt sammen med sin mand i et ægteskab, der har varet 23 år.

– Det kommer ikke af sig selv. Man smider sin energi og opmærksomhed i det. Man sørger for at være nære, fortæller Ditte Hansen i “Deja-vu med Frøkjær” på TV 2 CHARLIE.

Ditte Hansen danner par med skuespillerkollegaen Benjamin Boe Rasmussen.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_jesper_sunesen3.jpg
Ditte Hansen og Benjamin Boe Rasmussen ankommer til koncert og middag på Fredensborg Slot i efteråret 2021.
Foto: Jesper Sunesen

Parret mødte hinanden på elevskolen i Odense, og i 1999 blev de gift ved et smukt sommerbryllup.

Benjamin Boe Rasmussen er kendt fra blandt andet serien “Livvagterne”, ligesom han spillede med i Ditte Hansen og Louise Mieritz’ Tv-serie “Ditte og Louise”.

Ditte Hansen og Benjamin Boe Rasmussen har sønnerne Thor og Asger.

Læs mere om: