2. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Skuespiller Line Kruse: Her er hendes kendte mand

Line Kruse.
Line Kruse.
Foto: TV 2
Skuespilleren Line Kruse, som medvirker i ”Krejlerkongen” på TV 2 Fri, er gift med en kendt dansker.

Line Kruse var kun 16 år gammel, da hun blev landskendt som Krummes storesøster, Stine, i den populære film ”Krummerne” fra 1991.

Det er nu over 30 år siden, og hun har gennem årene medvirket i diverse andre film og tv-serier, blandt andet ”De grønne slagtere”, ”Den skaldede frisør” og ”Bedrag”.

Line Kruse er i dag 46 år gammel og er en af de kendte danskere, som man kan møde i tv-programmet ”Krejlerkongen” på TV 2 Fri.

Gift med filminstruktør

På hjemmefronten kan Line Kruse dele sin passion for skuespil med sin ægtemand, som arbejder i samme branche.

Hun er nemlig gift med den 50-årige filminstruktør Anders Thomas Jensen, som står bag populære film som ”Blinkende lygter”, ”De grønne slagtere” og ”Retfærdighedens ryttere”.

https://imgix.billedbladet.dk/20201118_mr_ryttere_13-1web.jpg
Foto: Mikael Rieck

Har fire børn

Parret blev gift i 2008, men mødte allerede hinanden, da de gik i gymnasiet.

Line Kruse og Anders Thomas Jensen har fire skønne børn sammen, Karen Marie, Carl Alfred, Peter Valdemar og Ingeborg Sofie.

Line Kruse er aktuel i ”Krejlerkongen” mandag den 2. maj kl. 21.50. Her dyster hun mod Esben Dalgaard og Niels Olsen.

https://imgix.billedbladet.dk/afb7d04d-9010-4bea-ab14-0716bf77282bbund.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: