Sophie Fjellvang-Sølling fik romantisk overraskelse
Sophie Fjellvang-Sølling har ikke kastet sig i sofaen, selv om karrieren som konkurrence-skiløber er droppet. Hun bruger nu sin tid på at færdiggøre uddannelsen til tandlæge - og nyde tilværelsen sammen med sønnen Maximillian på seks fra første ægteskab, datteren Leonora på 11 måneder - og naturligvis kæresten Casper.
Men én gang konkurrencemenneske - altid konkurrencemenneske. Det så vi, da hun vandt "Vild med dans" sammen med Silas Holst - og for nylig gennemførte hun Copenhagen Marathon for Team Tvilling, hvor hun løb de over 40 kilometer sammen med en ung fyr i kørestol.
Sophie Fjellvang-Sølling på romantisk tur
Heldigvis er kæresten Casper en romantisk sjæl. Men i Sophies lille familie definerer man nok romantik på en lidt andet måde end de fleste.
- Casper har inviteret mig på en romantisk "get-away". Det viste sig at være et 90-kilometer løb i Sverige - en ultra- marathon, fortæller Sophie til Ekstra Bladet.
90 kilometer lød forståeligt nok lidt voldsomt for Sophie, som spurgte kæresten, om hun ikke kunne nøjes med et almindeligt marathon. Svaret var, at det måtte hun selv om - han ville i hvert fald løbe de 90 kilometer,
- Den slags udfordringer kan jeg ikke have siddende på mig. Det ville skabe ubalance i parforholdet, griner Sophie, der allerede nu er gået i gang med at yde særlig opmærksomhed til sin vægt, så hun ikke får for mange kilo at bære på. Hun spiser f.eks. næsten aldrig kartofler, pasta eller ris - selv om børnene naturligvis får, hvad de skal have.
Husker du: Da Silas for første gang mødte Sophie Fjellvang-Sølling