Sovende Claus Elgaard overfaldet med rødvinsflaske
Det er ikke småting, Claus Elgaard afslører i sin nye bog, der udkommer den 26. januar. Der er både afsløringer om hans heftige ludomani, som ødelagde hans livskvalitet i en grad, så han overvejede selvmord, men der er også historier om den tidligere kæreste Mette, der - ifølge Claus Elgaard - flere gange forsøgte at skade ham livsfarligt.
I et tilfælde mener Claus Elgaard, at hun forsøgte at køre ham ned på åben gade, og i et andet tilfælde vågnede TV-værten ved at kæresten angiveligt forsøgte at slå ham i hovedet med med en treliters vinflaske.
Kæresten Mette, der var tidligere Miss Solskin-pige, forsøgte også på et tidspunkt - igen ifølge Claus Elgaards bog - at begå selvmord for øjnene af Claus Elgaard. Hun døde i november 2004 36 år gammel af et astma-anfald.
Claus Elgaards bog hedder "Med livet som indsats".