31. mar. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Afslører dejlig nyhed: Henrik Toft Hansen er blevet far igen

Henrik Toft Hansen
Henrik Toft Hansen
Foto: Jesper Sunesen
Håndboldparret Henrik og Ulrika Toft Hansen er netop blevet forældre for tredje gang.

Det danske landshold har gennem efterhånden mange år haft stor succes, og Henrik Toft Hansen er en af dem, der har været med til at vinde guld til Danmark.

Privat kan den 38-årige håndboldspiller glæde sig over nu at have hele tre guldklumper derhjemme, for han og hustruen Ulrika Toft Hansen har fået en lille efternøler.

Det afslører Henrik Toft Hansen på Instagram.

”Denne uge startede på den bedste mulige måde”, skrev han i weekenden, hvor han også delte en video. Her kan man se fem sæt hænder, der holder om hinanden. Én for én åbner de sig op, og allerinderst kan man se en lille babyhånd, der tilhører familiens nye medlem. Sønnen kom til verden den 25. marts.

Henrik Toft Hansen og Ulrika Toft Hansen, der har spillet for det svenske landshold, er i forvejen forældre til Oliver på ni og Ida på seks år.

Familien bor i Skive, og Henrik Toft Hansen, der nu er far til tre, spiller for Mors-Thy Håndbold. Han spillede sin seneste landskamp i 2022. Han har vundet både EM, VM og OL for Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-31/20190127-DM-VM-Finale-herrehandbold-2019-170.jpg
Rene og Henrik Toft Hansen var omgivet af deres børn og hustruer efter VM-sejren i 2019.
Foto: Dan Mariegaard

Mere om: