28. jul. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Anders Antonsen: Det er en speciel situation

Anders Antonsen
Anders Antonsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Anders Antonsen har store OL-drømme, og det samme har hans danske konkurrent Viktor Axelsen.

OL er i gang, og fra Team Danmarks side er målsætningen, at de danske atleter kommer hjem med 9-11 medaljer. Blandt andet i badminton er der høje forventninger til danskerne – ikke mindst til den forsvarende olympiske mester Viktor Axelsen og til hans danske modstander, Anders Antonsen.

De to unge danskere er vant til at træne med hinanden, og i OL-sammenhæng vil de potentielt kunne stå over for hinanden, når der skal spilles om medaljerne.

- Jeg tror, det er rigtig godt for mig at have en spillet af Viktors kaliber at træne med og kunne blive presset af, og jeg håber også, at jeg kan presse ham den anden vej. Det er fedt! Selvfølgelig er det også en speciel situation, at vi begge jagter det samme, men overordnet synes jeg, det er rigtig nice, at vi kan presse hinanden i træningen, sagde 27-årige Anders Antonsen for nogle uger siden.

Det er anden gang, at Anders Antonsen er med til OL, og søndag skal han i kamp for første gang. Han har endnu ikke nogen OL-medaljer derhjemme, men han har store drømme.

- Minimumsmålsætningen er en medalje, og selvfølgelig håber jeg, jeg kan vinde det hele, sagde den danske badmintonspiller tidligere på sommeren.

Viktor Axelsen og Anders Antonsen under mediedag før VM i badminton, Idrættens Hus i Brøndby, fredag den 11. august 2023.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Anders Antonsen og Viktor Axelsen på træningsbanen forud for OL.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs mere om: