Andreas Laudrup i kamp mod gigten
Gigt er en sygdom, der ofte forbindes med ældre mennesker, og den opfattelse delte tidligere fodboldspiller Andreas Laudrup, indtil den dag i 2013, hvor han som 22-årig fik konstateret gigt.
Til trods for at Andreas’ 25-årige krop er i konstant smerte, så har han forsøgt at leve med den på den bedst mulige måde.
- Mange unge tænker nok over, hvordan livet skal blive. Jeg er da også bange for mange ting: Hvordan mit liv forløber, om jeg får flere smerter…
LÆS MERE: Michael Laudrup: Stolt over sønnens frieri
- Men jeg prøver at tage én dag ad gangen og acceptere det, og efterhånden synes jeg faktisk, jeg er blevet lidt af en verdensmester til at leve med det,” fortæller Andreas Laudrup til Gigtforeningen.
Andreas Laudrup frontfigur for Gigtforeningen
Han er netop nu en af de fire frontfigurer for Gigtforeningen og Scleroseforeningens i forbindelse med husstandsindsamling den 11. september, hvor de indsamlede penge skal gå til forskning i gigt og schlerose.
Skal være far til vinter
Da Andreas Laudrup blev nødt til at tage den svære beslutning om at stoppe fodboldkarrieren var det mest, fordi han i fremtiden ville have en krop, der kunne holde til at spille fodbold i haven med sine børn.
LÆS OGSÅ: Michael Laudrup skal være farfar
Det kommer Andreas heldigvis også til, når han sammen med sin kone Pauline får parrets første barn til vinter.
Læs mere om husstandsindsamlingen her.