2. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Begejstret Viktor Axelsen har fået fed invitation: Det er en fest

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Jesper Sunesen
Der er fuld knald på i disse dage i Indonesien, hvor Viktor Axelsen er inviteret med til en gigantisk badmintonfest.

Badmintonstjernen Viktor Axelsen har prøvet lidt af hvert, men det er alligevel et par ret vilde dage, han oplever i Indonesien, hvor han er inviteret til en stor og festlig turnering.

Lige nu er han således sammen med adskillige af de største badmintonstjerner i verden en del af invitationsturneringen BDMNTN-XL i Jakarta, og formatet er helt og aldeles banebrydende.

Arrangørerne kalder det for en ”electrifying” turnering, og præmiepengene er i omegnen af én million amerikanske dollars.

Axelsen kalder det en fest

Axelsen er en del af et format, hvor fire hold mødes i holdkampe, der ikke er, som badmintonfans er vant til at se.

Der er blandt andet en kategori, hvor man spiller tre mod tre på banen.

- Jeg er virkelig begejstret for at deltage i BXL. Det er første gang, jeg er med i sådan en spændende holdturnering i Indonesien. Jeg glæder mig til at spille med store spillere fra hele verden. Det bliver et fedt show, siger Viktor Axelsen blandt andet og på sin Instagramprofil med over en million følgere har han blandt andet sagt ”det er en fest” om begivenheden i Jakarta.

Læs mere om: