Bryder Mark O. Madsen fik overrakt OL-sølvmedalje af kronprins Frederik
Bryderen Mark O. Madsen kæmpede sig flot frem til den olympiske finale i 75 kilo klassen i Rio de Janeiro i Brasilien.
Desværre tabte han kampen om guld til en uhyggeligt stærk russer. Til gengæld vandt han kronprins Frederiks og alle andre tilskueres respekt for sin flotte OL-indsats.
Kronprins Frederik er en ægte fan
Kronprinsen er virkelig en ægte Mark O. Madsen-fan, og han havde som medlem af Den Internationale Olympiske Komité IOC selv bedt om at få mulighed for at overrække medaljer til bryderne i 75 kilo-klassen.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Det var med et kæmpe smil, at Frederik fik hængt den flotte sølvmedalje om halsen på Danmarks første vinder af en olympisk medalje i brydning siden Legene i London i 1948.
Kronprinsen har fulgt Marsk karriere tæt over de seneste 8-10 år og har mødt Mark mange gange. Blandt andet i forbindelse med OL i Beijing 2008 og OL i London 2012.
Begge gange blev Mark i øvrigt stoppet allerede i 1. runde af turneringen. Men denne gang bar alle anstrengelser frugt, og det blev til en historisk sølvmedalje.
Kronprins Frederik uddelte kongeligt kram
Da kronprinsen havde hængt medaljen om halsen på Mark, kvitterede atleten med et kram, mens han lagde hovedet på skulderen af kronprinsen. Et meget følelselsladet og fint øjeblik. Herefter gik Mark en æresrunde i den olympiske Carioca-hal svøbt i et stort Dannebrogsflag