Bryder med traditionen: Jonas Vingegaard ender på podiet i Tour de France
Da Jonas Vingegaard stillede til start ved Tour de France med en drøm og et håb om at forsvare den gule trøje fra sidste år.
På 19. etape måtte han erkende, at han ikke nåede sloveneren Tadej Pogacar, der har kørt sig sikkert på førstepladsen i løbet.
Danskeren har dog kunnet forsvare sin andenplads, og det betyder, at han for fjerde gang i træk får en plads på podiet ved cykelløbets slutning.
Her dukkede Jonas Vingegaard desværre ikke op med sin datter Frida, som han ellers har haft ved sin side de seneste par Tour de France.
Frida, der snart fylder fire år, er farmands lille øjesten. Det er der ingen tvivl om.
Jonas Vingegaard har under dette Tour de France, men også de tidligere, understreget, at han ikke kunne præstere så godt uden sin familie.
De har da også været i Frankrig den seneste uge for at følge ham afslutte løbet på tætteste hånd.
Hvis Jonas Vingegaard stiller til start ved Tour de France i 2025, kan det være, at han skal have to børn med på podiet.
For han og hustruen Trine venter deres andet barn.
Selv om de har været fåmælt om familieforøgelsen, har Jonas Vingegaard ytret, at den lille ny forventes at komme til verdenen i efteråret.