Carsten Mogensen melder sig klar til guldjagt i Brasilien
Det er nærmest lidt af et mirakel, at badmintonstjernen Carsten Mogensen ifølge DR-Sporten nu melder sig klar til at gå på banen med sin doublemakker Mathias Boe ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro i Brasilien i august.
For bare tre måneder siden blev Carsten Mogensen således ramt af en hjernehindeblødning under EM-turneringen i Kazan i Rusland.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Følelsesløs i venstre side
Carsten Mogensen måtte indlægges og opereres på et lokalt hospital og var følelsesløs i venstre side af kroppen.
Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse
Han har dog med god støtte fra sin elskede, private doublemakker Mie Skov kæmpet sig tilbage på badmintonbanen, og Carsten Mogensen selv er ikke i tvivl om, at han sammen med Mathias Boe kan gøre det godt i OL-turneringen i Brasilien.
LÆS OGSÅ: Mie Skovs drømmefødselsdag: Hvor er jeg heldig
For fire år siden i London fik duoen OL-sølvmedaljer, så selv om det bliver svært, må det være guldet de går efter denne gang.
Spiller på højt niveau
- Jeg er 100 procent klar. Jeg er løbende blevet tjekket fra top til tå, og der er intet i vejen. Ingen mén. Med andre ord: Alt er perfekt. Jeg melder mig klar, fordi jeg tror på Mathias og jeg, skriver Carsten Mogensen blandt andet i en SMS til DR-Sporten.
Hård konkurrence
Om Mogensen og Boe får billetterne til OL i Rio de Janeiro, beslutter det danske badmintonforbund først den 13. juni, da også en anden talentfuld konstellation bestående af Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Koldinger er inde i billedet til den ene plads, som Danmark har i herredouble-turneringen i Rio.