5. aug. 2010
Af af Liz Rørsig

Casper Elgaard og konen faldt for spansk gadehund

Casper Elgaard og Lise med de søde, spanske hunde, der søger kærlige hjem.
Casper Elgaard og Lise med de søde, spanske hunde, der søger kærlige hjem.
Foto: BILLED-BLADET
Under sommerferieturen til Spanien lagde racerkøreren og hans kone vejen forbi et hundeinternat.

Casper Elgaard og Lise Marie holdt i år sommerferie i Malaga, hvor Caspers far bor. Under besøget var der også tid til at aflægge visit hos det spanske hundeinternat A.C.E. i et par dage.

Casper er ambassadør for foreningen Spanske hunde, som også Lise Marie arbejder for, og internatets firbenede beboere fik hjerterne til at smelte hos parret.

- Vi har efterhånden besøgt internatet et par gange, men dette besøg gjorde et ekstra stort indtryk på os, fordi antallet af hunde var nærmest fordoblet siden sidst, at vi besøgte stedet, fortæller Casper Elgaard til BILLED-BLADET.

- Finanskrisen har også store følger for de spanske hunde, som bliver efterladt og kasseret af deres ejere i hobevis hver måned, tilføjer Casper trist.

- Vi forelskede os begge i en lille schæferblanding, som blev fundet i en vejkant netop den første dag, vi var på internatet. Vi havde dog ikke mulighed for at få den med i flyet. Vi tager til Malaga igen i september og har den lille hund ikke fået et nyt hjem indtil da, kommer den sandsynligvis med os til Århus, røber Casper.

Læs mere om: