20. maj. 2016
Af Lene Skriver Bak

Casper Elgaard skal køre racerløb med boyband-stjerne

Casper Elgaard.
Casper Elgaard.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Når Casper Elgaard skal køre DTC-løbet til Classic Race i Aarhus, får han en ny holdkammerat. ”Vild med dans”-vinderen skal nemlig køre sammen med et af medlemmerne fra Boyzone.

Sidste år vandt Casper Elgaard DTC-serien og når han i år arbejder for at gentage succesen, får han blandt andet hjælp af Boyzone-sangeren Shane Lynch.

Boyband-stjernen slutter sig nemlig til Casper Elgaard på holdet Massive Motorsport, der har inviteret sangeren til at køre den anden af holdets to biler, når den står på gadeløb i Aarhus til Classic Race.

- Da Massive Motorsport fik chancen for at få Shane Lynch ud at køre, så vi det som både en sjov og spændende mulighed vores team. Ikke nok med at han er kendt fra sin musikkarriere, han er også racerkører, som har været bag et rat mange år og kører rigtig godt, siger Casper Elgaard i en pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/boyzone450.jpg
Boyzone i storhedstiden i 1999.
Foto: AOP

Shane Lynch skal kun køre det ene løb for Massive Motorsport, men hans indsats tæller i den samlede team-konkurrence.

Casper Elgaard, der vandt ”Vild med dans” sammen med Vickie Jo Ringgaard i 2009, glæder sig til at køre med boyband-sangeren.

- Jeg glæder mig til at se, hvor mange Boyzone-fans, der kommer for at møde Shane. Jeg ved, at han vil sætte pris på hver og en, siger Casper Elgaard.

Læs mere om: