Christina Roslyng stopper på landsholdet: Nu forklarer hun hvorfor
Der har været lutter gode nyheder for kvindelandsholdet i håndbold.
For både landstræner Jesper Jensen og assistenttræner Lars Jørgensen har fået forlænget deres kontrakter.
Men nu er der dårligt nyt.
Det skriver TV 2 Sport.
For Christina Roslyng, der indtil nu har været team manager på holdet, stopper.
Selv forklarer hun, at årsagen til det er familien derhjemme.
- Det er primært af hensyn til min familie. Det har været en fantastisk rejse. Alting skal give mening, og det lange fravær fra min familie og mine børn er hårdt, når man er væk så mange uger i træk. Derfor er jeg nået til den beslutning, at familien er vigtigst for mig, fortæller Christina Roslyng til TV 2 Sport.
Christina Roslyng er gift med den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.
Sammen har parret to børn, sønnerne Frederik og August.
Lars Christiansen blev tidligere på året ansat i KIF Kolding som sportschef.