26. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Da pressemødet sluttede, havde Kasper Hjulmand noget på hjerte: Her er den søde årsag

Kasper Hjulmand 
Kasper Hjulmand
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix
Efter kampen mod Serbien var der pressemøde, og afslutningsvis tog Kasper Hjulmand ordet.

Både i Tyskland og herhjemme fulgte tusindvis af danskere med, da det danske herrelandshold i fodbold tirsdag aften spillede sig videre til ottendedelsfinalerne ved EM.

Kampen, som endte 0-0, var ganske speciel af flere årsager, og efter kampen var der som sædvanligt pressemøde.

Her deltog blandt andre Kasper Hjulmand, og da det sidste spørgsmål var blevet stillet, tog landstræneren ordet, for han havde noget på hjerte.

- Og så vil jeg ikke lige misse at hylde Christian. Han slår landsholdsrekord i dag (tirsdag, red.) for flest landskampe spillet. Fantastisk præstation. Fantastisk spiller. Fantastisk menneske og repræsentant for Danmark og dansk fodbold. Det kræver en stor anerkendelse, sagde Kasper Hjulmand ifølge TV 2 på pressemødet, som netop Christian Eriksen også deltog i.

Kampen mod Serbien var Christian Eriksens kamp nummer 133 for landsholdet, og dermed er det nu ham, der har den røde førertrøje på.

På andenpladsen finder man forsvarsgeneralen Simon Kjær, der har 132 landskampe på CV’et, og som endnu ikke har været på banen ved EM.

På tredje-, fjerde- og femtepladsen finder man henholdsvis Peter Schmeichel, Dennis Rommedahl og Jon Dahl Tomasson.

Soccer Football - Euro 2024 - Group D - Denmark v Serbia - Munich Football Arena, Munich, Germany - June 25, 2024 Denmark's Christian Eriksen during the warm up before the match REUTERS/Leonhard Simon
Christian Eriksen
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs mere om: