27. jul. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Dansk ægtepar kæmper for medaljer: Her er Danmarks mange OL-par

Mikkel og Emma Norsgaard Bjerg er begge cykelryttere og skal begge køre både linjeløb og enkeltstart. Han er OL-debutant, mens hun også var med i 2021. 
Mikkel og Emma Norsgaard Bjerg er begge cykelryttere og skal begge køre både linjeløb og enkeltstart. Han er OL-debutant, mens hun også var med i 2021.
Foto: Team Danmark
Flere end 130 danske atleter er med til OL, og nogle af dem er så heldige at kunne dele oplevelsen med ægtefælle eller kæreste.

Det er noget helt unikt at få lov at være med til OL, og nogle af Danmarks atleter er så heldige, at de kan dele oplevelsen med deres bedre halvdel.

I sportens verden er der nemlig flere, som privat danner par med hinanden, og lørdag skal et af de danske OL-par i aktion.

Der er tale om Mikkel og Emma Norsgaard Bjerg, som begge er cykelryttere og derudover gift med hinanden.

- At skulle til OL med Emma bliver noget helt specielt. Vi er gode venner med Julie og Lasse Norman Leth, og vi ser frem til at kunne dele samme oplevelse som dem, siger Mikkel Bjerg til OL.dk om sin hustru og kollegaer.

Mange herhjemme kender især 25-årige Mikkel Bjerg fra Tour de France, og i år skal han for første gang prøve kræfter med OL. Hustruen Emma Norsgaard Bjerg, 25, havde sin OL-debut i 2021, og nu er hun klar til igen at jagte medaljer.

Både Mikkel og Emma Norsgaards Bjerg skal på landevejen i både linjeløb og enkeltstart.

Se og læs mere om Danmarks øvrige OL-par i galleriet herunder.

Danske par til OL

Læs mere om: