Danske stjerner i sorg: Hvil i fred Diego!
Det argentinske fodboldforbund bekræfter den triste nyhed, at den tidligere lysende fodboldstjerne Diego Armando Maradona er død i en alder af 60 år.
Mange danske fodboldstjerner har et helt særligt forhold til den spiller, som af mange regnes for verdens bedste gennem tiderne.
Elkjær beundrer Maradona
Som aktiv spiller har vores egen superstjerne fra 1980’erne, Preben Elkjær, oplevet at stå overfor Maradona på fodboldbanen flere gange.
- Han var den måske bedste fodboldspiller nogensinde, siger Preben Elkjær til B.T.
Laudrup mødte Diego i Parken
Også Danmarks bedste spiller nogensinde, Michael Laudrup, har spillet mod Maradona og er en stor beundrer af ham.
Så sent som i 2006 spillede Laudrup og et dansk veteranhold mod Maradona og et argentinsk stjernehold i en opvisningskamp i Parken.
Schmeichel er fan
Også Danmarks nuværende landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er kæmpe Maradona-fan
- Nok den bedste til nogensinde at spille spillet og en kæmpe gentleman. Hvil i fred, Diego Maradona, skriver Kasper Schmeichel på Twitter .