De to håndbold-darlings Mathias Gidsel og Simon Pytlick har dette tilfælles
Søndag aften kunne det danske herrelandshold juble for tredje gang i træk, da de som det første hold nogensinde, nu kan kalde sig tredobbelte verdensmestre.
Og to af de danske verdensmestre har faktisk mere end verdensmesterskabet tilfælles.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel kan nemlig krydse et par ting mere af listen end blot VM-titlen.
De har begge spillet håndbold i den legendariske håndboldklub GOG og endda også været holdkammerater i klubben, derudover kan de faktisk også hylde hinanden.
De er nemlig begge havnet på VM’s All Star-hold, som de eneste to danskere.
Simon Pytlick har fået titlen som turneringens bedste venstre back, mens Mathias Gidsel i dén grad har fået en stor hæder. Han er nemlig kåret til turneringens mest værdifulde spiller.
Så oveni en stor VM-triumf, kan de altså også godt tillade sig at skåle ekstra meget over de flotte pladser på VM’s officielle All Star-hold.