
Den er pivhamrende grim! Hårdt angreb på Jonas Vingegaards nye look

Da Danmarks største cykelstjerne Jonas Vingegaard var til kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur, så han godt ud i knivskarp smoking.
Alle var enige om, at Vingegaards James Bond-look, da han festede med kong Frederik og dronning Mary, var et hit.

Til gengæld ser Jonas ifølge cykelsports-eksperten Michael Rasmussen alt andet end godt ud på landevejene i etapeløbet Paris-Nice, der blev indledt i søndags.


Vingegaard med ny hjelm
Den dobbelte Tour de France-vinder kører med en anden cykelhjelm end holdkammeraterne under Paris-Nice, og det nye look er eksperten Michael Rasmussen ikke tilfreds med.
- Den er pivhamrende grim, siger Michael Rasmussen i tv-programmet Viaplay Sport News, da han bliver bedt om at knytte en kommentar til Vingegaards nye røde hjelm.

Vingegaard skal køre hele sæsonen med den specielle cykelhjelm.
