Derfor lod Cathrine Laudrup-Dufour tårerne trille
Cathrine Laudrup-Dufour var en kæmpe oplevelse i OL’s holdkonkurrence i dressur ved Versailles i Frankrig.
Efter at have leveret varen på banen foran blandt andre dronning Mary og prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie samt partneren Rasmine Laudrup-Dufour var det en dybt rørt Cathrine, der modtog publikums hyldest.
Cathrine fik tårer i øjnene
Da det skete, og det danske holds sølvmedalje var i hus, lod Cathrine tårerne trille.
– Jeg fik tårer i øjnene, fordi det var kulminationen på mange års hårdt arbejde. Jeg tror, at alle, der vinder en OL-medalje vil sige, at det er hårdt arbejde, som ligger bag succesen. Jeg red mit første OL i 2016, og nu er jeg her. Det er få forundt at vinde en medalje, siger Cathrine Laudrup-Dufour, der har lidt mere på hjerte.
– Og så har det været fantastisk at have venner og familie omkring mig denne gang, kommer det fra Cathrine, som især har nydt at have sin elskede Rasmine tæt på.
Rasmine er en fantastisk støtte for Cathrine hver dag, og under OL har det været tydeligt for alle, at hun byder på opbakning til den rene guldmedalje.