Det er ren magi! Holger Rune vækker opsigt af en helt speciel årsag
19-årige Holger Rune er for alvor gået fra dreng til mand på tennisbanen i denne sæson, og han kan blandt andet takke sin blændende fysik for, at han har kæmpet sig op i top-10 i verden.
Holger Rune har da også haft stor fokus på den fysiske træning, så han både har ekstrem power og masser af udholdenhed til de mest krævende kampe.
Holger Rune har fundet god balance
Holger Runes mor Aneke fortæller til B.T., at hendes søn har fundet en fin balance, så den fysiske træning er lige tilpas uden at gøre ham for tung.
På trods af den voldsomme forvandling, der internationalt vækker stor og fortjent opsigt, har Holger Rune ikke taget på i vægt.
– Nu bruger han bare sin fysik på den måde, som han egentlig er bygget til. Eksplosivt og offensivt, siger Aneke til B.T.
Lige nu træner Holger Rune hårdt for at være i perfekt form til Australian Open, der spilles i januar.