26. jun. 2024
Af Pelle Rigtrup

Det så du ikke på tv: Pierre-Emile Højbjerg trøstede serbisk stjerne

Pierre-Emile Højbjerg.
Pierre-Emile Højbjerg.
Foto: Fiona Noever/Reuters/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg var klar med kram til en af de serbiske stjerner, som han kender særdeles godt.

Danmark spillede sig i går videre ved EM-slutrunden efter en 0-0-kamp mod Serbien.

Det videre avancement medførte naturligvis stor jubel i den danske lejr, men for serberne var det en trist aften.

Med det uafgjorte resultat udspillede de deres rolle ved EM, og de må nu rejse tidligt hjem fra Tyskland.

Det var derfor også nogle meget skuffede serbiske spillere, der efter slutfløjt gik rundt på banen.

En af de største serbiske stjerner - Dusan Tadic - blev her mødt af Pierre-Emile Højbjerg, der trøstede offensivspilleren, som du kan se herunder.

Pierre-Emile Højbjerg krammer Dusan Tadic.
Pierre-Emile Højbjerg krammer Dusan Tadic.
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Et tæt forhold

At det lige netop var Dusan Tadic, der blev trøstet af danskeren, var ikke tilfældigt.

De to har nemlig en fælles fortid i engelske Southampton, og inden kampen satte Pierre-Emile Højbjerg nogle ord på, hvor tætte de var dengang.

- Vi har brugt meget tid sammen. Jeg så ham som en storebror eller læremester, fortalte han til bold.dk.

Og ud fra billedet herunder så Dusan Tadic ud til at være glad for Højbjergs støtte.

Pierre-Emile Højbjerg og Dusan Tadic.
Pierre-Emile Højbjerg og Dusan Tadic.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I dag spiller Pierre-Emile Højbjerg for Tottenham, mens Dusan Tadic tørner ud for tyrkiske Fenerbahce.

Næste opgave for Danmark ved EM er på lørdag, hvor værterne fra Tyskland venter.

Læs mere om: