
Det så du ikke på tv: Se håndboldherrerne forlade hallen med deres kærester og hustruer
Festen ville nærmest ingen ende tage, da håndboldherrerne søndag aften sikrede sig endnu en VM-guldmedalje, og ude i bussen fortsatte fejringen efter kampen.
Holdets DJ, Mathias Gidsel, var i hvert fald mere end klar til at fyre op for musikken. Det kunne man se, da han og holdkammeraterne omkring klokken 22 endelig kom ud til deres bus.

Det var bidende koldt, men en række vedholdende fans stod klar til at give spillerne en sidste klapsalve, og det belønnede sig, for håndboldherrerne kvitterede med både selfies og autografer oven på den lange dag.
Det nok største jubelbrøl udbrød, da landstræner Nikolaj Jacobsen som den sidste trådte ud af arenaen, og han tog sig god tid til de danske fans.
I hånden havde han en øl ligesom flere andre på holdet, og mon ikke håndboldherrerne får sig en god aften og nat, inden de mandag skal fejres på Københavns Rådhus.
