Dybt rørt Viktor Axelsen: Da han ankom til lufthavnen, fik han en kæmpe overraskelse
Da Viktor Axelsen fredag landede i Københavns Lufthavn, fik han sig en kæmpe overraskelse.
I ankomsthallen stod B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge nemlig klar til at afsløre for badmintonstjernen, at han har vundet årets B.T. Guld.
Det afslører B.T. i en video, der viser en overrasket Viktor Axelsen modtage den flotte pris.
- Det er jeg virkelig glad og stolt over! Jeg havde ikke lige – beklager – jeg kommer lige fra en lidt lang tur, men… Ej, den er jeg virkelig stolt over, sagde en tydeligt overrasket Viktor Axelsen, da han fik overbragt nyheden.
B.T. Guld bliver uddelt af sportsudøverne selv, og det er fjerde gang, at Viktor Axelsen vinder prisen.
I år var han nomineret sammen med håndboldherrerne, 400-meter-holdet i banecykling, sejleren Anne-Marie Rindom, kajakroeren Mads Brandt Pedersen, cykelrytteren Mads Pedersen, cykelrytteren Jonas Vingegaard, cykelrytteren Julie Leth, håndboldspilleren Mikkel Hansen og håndboldspilleren Mathias Gidsel.
Men til sidst var det altså den dobbelte OL-guldvinder Viktor Axelsen, der løb med æren igen!
Se videoen Viktor Axelsen, der bliver overrasket i lufthavnen på BT.dk HER.