Efter fantastiske dage i Paris: Mathias Gidsel får kæresten med til Lille
Mathias Gidsel har nydt at være i Paris, hvor han og resten af herrelandsholdet i håndbold har vundet alle fem kampe i gruppespillet - men i dag skal holdet flytte deres base til byen Lille.
Gidsel har i Paris været flyvende, og det er der flere gode årsager til.
Han har blandt andet haft perfekt opbakning af masser af danske fans i hallen Arena Sud i Paris.
På tilskuerpladserne har hans familie og kæresten Katrine været.
Mathias fortalte selv, at hans Katrine var i hallen til kampen mod Norge i aftes.
Og opbakningen fra kæresten og familien betyder meget for Mathias.
Det fortalte han umiddelbart efter sejren over Norge søndag aften.
Mathias Gidsel er glad for opbakningen
- Det er altid dejligt. Det er klart – OL er det største for en atlet og også det allerstørste for mig, og at have de vigtigste personer i ens liv omkring mig giver selvfølgelig energi, og det betyder selvfølgelig meget. Vi har været enormt glade for at få den opbakning i Paris, sagde Mathias Gidsel og gav så udtryk for, at han håber, at mange fans tager med til de vigtige afgørende kampe i Lille.
Et er sikkert – Mathias får familien og også kæresten Katrine med til Lille.
- Familien tager også med til Lille, og kæresten, lød det fra Gidsel inden han gik i omklædningsrummet.
Nu skal det danske herrelandshold altså efter fem kampe i Paris videre til byen Lille et par timers kørsel væk.
I Lille spiller Danmark onsdag kvartfinale mod Sverige.