12. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Efter OL-guld: Hans Lindberg fejrer sønnens store dag i Danmark

Hans Lindberg med hustruen Jeanette og deres to sønner.
Hans Lindberg med hustruen Jeanette og deres to sønner.
Foto: Jesper Sunesen
Håndboldstjernen Hans Lindberg er tilbage i Danmark efter OL-sejren, og nu gælder det sønnens store dag.

Det var en jublende lykkelig Hans Lindberg, som i weekenden vandt sin første OL-guldmedalje.

Efter sejren søndag eftermiddag blev den 43-årige håndboldstjerne fejret af sin familie.

Han fik kys og kram af sin hustru, Jeanette Mackenhauer Lindberg, og deres to sønner, Aron, der fylder ni år i august, og Carl på seks år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-12/20240811-WEN---Guldfest-981.jpg
Hans Lindberg med hustruen Jeanette og sønnerne Aron og Carl efter OL-sejren i Frankrig.
Foto: Kaspar Wenstrup

Efter tre uger, hvor Hans Lindbergs kalender har været fyldt op med håndboldkampe, er han nu vendt tilbage til hverdagen.

Den lille familie er flyttet hjem til Danmark efter mange år i udlandet, og dagen efter sejren mod Tyskland ventede endnu en stor begivenhed i familiens liv.

Mandag den 12. august har Hans Lindbergs yngste søn, Carl, nemlig haft sin første skoledag i Danmark.

Det fremgår af en story på Instagram, hvor håndboldspilleren har delt et billede af sønnen, hvor han stolt viser sin skoletaske frem.

Hustruen Jeanette Mackenhauer Lindberg har også delt et billede fra sønnens første skoledag på sin Instagram.

Her skriver hun, at guldmedaljen i Frankrig i dag er skiftet ud med en skoletaske på ryggen i Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-12/20240811_JSU6449.jpg
Hans Lindberg med hustruen Jeanette og sønnerne Aron og Carl efter OL-sejren i Frankrig.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: