Efter vild bytur: Sandra Toft måtte en tur på skadestuen!
Danmarks og en af verdens bedste håndboldmålvogtere Sandra Toft medvirker i en helt ny bog med titlen ”Min bedste kamp”.
I bogen fortæller Sandra om, hvordan det sammen med klubben Team Esbjerg var at blive dansk mester for første gang.
Sandra Toft var helt vildt rørt
- Det var en kæmpe lettelse. Jeg var helt vildt rørt. Endelig var jeg dansk mester, fortæller Sandra Toft i bogen og beskriver derefter, hvordan det gik ret vildt for sig, da hun og holdkammeraterne fejrede guldmedaljerne.
- Efterfølgende havde jeg fire fantastiske dage sammen med holdet, hvor vi festede og fejrede titlen med hele byen, siger Toft, der midt i den heftige festivitas kom lidt galt af sted.
Fik en flænge i hagen
- Min sidste bytur med holdet sluttede med manér: En arm i hovedet og et smadret glas sendte mig en tur på skadestuen med en flænge i hagen, der krævede et par sting, fortæller Sandra, der kort efter rejste til Frankrig og sin nye klub Brest Bretagne, hvor hun fortsat spiller med stor succes.
I 2019 blev Danmarks Sandra Toft i øvrigt kåret til verdens bedste målvogter.