4. feb. 2025
Af Majken Munk

Emil Nielsen sætter tyk streg under det: Det kommer ikke til at ske igen

Emil Nielsen
Emil Nielsen
Foto: Martin Høien
For Emil Nielsen er det noget, han har talt om, siden han var barn. Nu er det endelig blevet en realitet, men han understreger, det kun sker én gang.

Normalt når håndboldfans ser målvogter Emil Nielsen, er han iført målmandstrøje med lange ærmer.

Men undervejs i fejringen af VM-guldet har den skarpe seer kunnet skimte noget på Emil Nielsen overarm.

For har gemmer sig en stor tatovering af OL-ringene.

Det er faktisk noget, han har talt om siden barndommen.

- Jeg fik den lavet lige efter OL. Jeg har altid sagt fra jeg var barn, at hvis jeg nogensinde skulle have en tatovering, så skulle det være OL-ringene, fortalte han til BILLED-BLADET.

- Det var kun, hvis jeg vandt guld, og det har jeg nu gjort, tilføjede han med et smil.

Emil Nielsen, der til daglig bor i den spanske storby Barcelona, har fået lavet tatoveringen hjemme i Danmark i sommer.

Det kunne godt tænkes, at der kunne dukke flere af den slags op.

Sådan er det i hvert fald for flere af Emil Nielsens holdkammerater på landsholdet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-04/_MHO6494.jpg
Foto: Martin Høien

Men det kommer ikke til at ske for Emil Nielsen.

- Det er den eneste tatovering, jeg nogensinde skal have, understregede han.

Læs mere om: