27. jul. 2023
Af Christinna Braun

Fest i Glyngøre: Se de første billeder af Jonas Vingegaards enorme gulerodskage

Jonas Vingegaard med hustruen Trine og datteren Frida. 
Jonas Vingegaard med hustruen Trine og datteren Frida.
Foto: Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard bliver fejret hjemme i Glyngøre efter Tour-sejren.

Igen i år kan thyboen Jonas Vingegaard kalde sig vinder af verdens hårdeste cykelløb, Tour de France.

Onsdag stod den på fejring med hele Danmark, først på Rådhuspladsen i København og efterfølgende til fest i Tivoli.

Torsdag er det Jonas Vingegaards hjemby, Glyngøre, der får lov til at hylde og fejre deres guldfugl.

Ligesom sidste år er der bagt Jonas Vingegaards yndlingskage, gulerodskage.

I år er kagen lidt lettere end sidste års kage på hele 700 kg, fortalte bagermester Jonas Svensgaard fra Sevel Bageri til Dagbladet Ringkøbing Skjern. Dette års kage vejer nemlig ”kun” omkring 500 kg.

Til TV 2 fortæller bagermesteren, at der er brugt over 100 kg gulerødder til den enorme kage.

- Jamen, jeg synes jo, det er så sjovt. Det er jo et afbræk fra hverdagen, og det betyder meget for mig og mine kolleger, fortæller han til TV 2.

- Det har taget hele ugen. Selvom vi har travlt i forvejen, så skal den jo bare laves.

Se årets kage herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-27/20230727-131015-l-8640x5760ma.jpg
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-27/20230727-130956-l-8640x5760ma.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: