Første ord fra Kathrine Heindahl efter skrækskaden: Tak for alt!
Stregspilleren Kathrine Heindahl måtte fredag aften bæres grædende fra banen i anden halvleg af semifinalen mod Norge med en knæskade.
Scanninger har vist, at den danske profil har revet det inderste ledbånd over, og derfor er tvunget til kamppause de næste to-tre måneder.
Heindahl har efter skrækskaden holdt lav profil … lige indtil nu.
For nu deler Heindahl på sin Instagramprofil de første ord til danskerne.
Kathrine Heindahl takker
– Tak. Otte års drøm om at spille med håndboldkvinderne i en fyldt Jyske Bank Boxen blev til virkelighed. Jeg nød HVERT sekund inde på den bane, lyder det blandt andet fra seje Kathrine, der ønsker sine holdkammerater held og lykke i bronzekampen i morgen i Boxen mod Sverige.
– Al energi går til pigerne i morgen. Lad os tage endnu en medalje til DANMARK. Derefter handler det om operation og hård genoptræning for igen snart at løbe på banen og skabe flere fantastiske minder, skriver Heindahl i opslaget.
Det danske landshold spiller bronzekamp mod Sverige i Boxen klokken 16 søndag.