Frustreret Pernille Blume: Kærligheden har trange kår!
Den 26-årige danske svømmer Pernille Blume danner privat par med stjernesvømmeren Florent Manaudou, der kommer fra Frankrig.
Under corona-krisen har Pernille Blume primært opholdt sig sammen med Florent i hans lejlighed i Marseille i Sydfrankrig.
Pernille Blume i Marseille
Det har givet en del udfordringer, fordi Pernille og Florent har været sammen stort set 24 timer i døgnet i en periode med udgangsforbud.
Franskmanden fortalte om udfordringerne til lokale medier i maj, men understregede samtidig, at han og Pernille elsker hinanden højt.
Også Blume har nu udtrykt, at kærligheden har trange kår, da grænsen til Danmark for franske statsborgere er lukket på grund af faren for corona-virus.
Grædefærdigt hjerte
Men Blume vil have kæresten med til Danmark.
Det må hun altså bare ikke, og det har ramt hende hårdt og er en kæmpe frustration.
- For mig som dansker er det med et grædefærdigt hjerte at skulle fortælle min dejlige kæreste, at han ikke kan komme med mig hjem, lyder det fra Pernille Blume i et opslag på de sociale medier.