Læs også
Erkender det over for sig selv og kæresten: Emil vil gerne være bedre
Danmarks seje cykelfænomen Jonas Vingegaard har trådt tungt i pedalerne i etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Mens de fleste andre danskere har slappet af i påsken, så har Jonas arbejdet stenhårdt, og det har givet pote.
Vingegaard har med en fantastisk indsats, der har vakt opsigt i hele den store cykelverden, slået alle konkurrenterne og har erobret sejren sammenlagt i Baskerlandet Rundt – blandt andet med imponerende præstationer på de allerhårdeste stigninger.
På podiet er Vingegaard blevet hyldet, og traditionen tro har han som nummer et i løbet på podiet været iført en stor og flot baskerhue.
Billedet af Jonas med den store hat, baskerhuen, er et hit, og pletskuddet af Vingegaard er ligesom cykelbedriften også gået verden rundt.