Glad Brian Laudrup afslører nyt job efter fyring
Brian Laudrup kan glæde sig over igen at trække i arbejdstøjet.
Den tidligere landsholdsprofil skal atter være fodboldekspert på tv.
Det afslører han selv på sin instragramkonto.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at vende tilbage til Viaplay Danmark som fodboldekspert på Premier League, Champions League & Superligaen," skriver Laudrup på det sociale medie.
Brian Laudrup, der i sin aktive karriere spillede for blandt andre Bayern München, Milan og Glasgow Rangers og var med til at vinde EM i 1992, blev sidste år fyret som ekspert på TV 2 på grund af hans sideløbende arbejde for Visit Dubai, som tv-stationen ikke følte var foreneligt med et virke som ekspert hos dem.
Ifølge Viaplay kommer Brian Laudrups ekspertise i spil for kanalen til kampen mellem Tottenham og Manchester City i Premier League den 5. februar.