21. jan. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Håndboldhelten Jannick Green: Mine børn får en på opleveren

Jannick Green til pressedag i Herning. 
Jannick Green til pressedag i Herning.
Foto: Claus Fisker
Målmand Jannick Green havde en fremragende kamp mod Ungarn. Og familien kigger selvfølgelig med fra sidelinjen.

”Og det var Danmark, og det var Danmark – olé, olé, olé”. De danske håndboldhelte kører derudad ved VM på hjemmebane.

En, som særligt strålede i kampen mod Ungarn, var målmand Jannick Green, som blev kampens spiller. Og nu, hvor VM er på hjemmebane, kigger familien med fra sidelinjen.

- Familien kommer og kigger. De følger generelt meget med, og for dem er det også sjovt, fortæller Jannick om at have VM på hjemmebane.

Mine børn får en på opleveren

Privat er Jannick gift med Ditte Marie Duun Green. Parret har to børn sammen, Sofus og Olivia.

- For min kone og mine børn er det sjovt at se sådan en kæmpe hal. Især mine børn får en på opleveren. Det er specielt. Men mine børn kan ikke rigtigt sætte sig ind i det – udover at det er en stor og flot hal, griner den 30-årige vestjyde Jannick.

VM på hjemmebane er da også noget helt specielt for målmanden.

- Det er noget helt specielt, og noget, som vi alle har set frem til. Noget, man drømmer om som lille. Så det er stort, fortæller han.

Du kan se frem til igen at følge hånboldheltene og Jannick i aktion i aften mod Egypten.

https://imgix.billedbladet.dk/privat.jpg
Jannick Green og Ditte Marie Duun Green på deres bryllupsdag.
Foto: Privat

BILLED-BLADET har fået lov at bringe dette billede.

Læs mere om: