Håndboldstjerne deler lykkelig nyhed: Venter barn nummer to

Landsholdsspilleren Sarah Iversen har været igennem en hård tid efter, at hun i december måtte udgå med en alvorlig knæskade midt under EM-slutrunden.
Siden har hun været en tur på operationsbordet, og nu står den på genoptræning.
Men der er ikke det eneste, som Sarah Iversen får travlt med. For nu har den skadesplagede landsholdsspiller fået mere at glæde sig over.
På Instagram har hun sammen med sin mand, Mark, delt en lykkelig nyhed.
Hun er nemlig gravid med deres andet barn, afslører hun på Instagram.
– 2025 bliver et fantastisk år ❤️ - og Elliot er mere end klar til at blive storebror, jubler landsholdsspilleren.

Også hendes mand, Mark glæder sig over den fantastiske nyhed.
– Elliot skal være storebror. En sensommerbaby er på vej, og vi ser nu ind i et 2025 med stor glæde, skriver den kommende far til to på sin Instagram.
Parret har i forvejen fireårige Elliot, som storsmiler på billedet, Mark har delt, hvor han har en bluse på med ordene "Big brother 2025". I hånden holder han beviset på, at han i slutningen af sommeren bliver storebror.
