Læs også
Se de smukke billeder: Håndboldstjernen Louise Burgaard er blevet gift
Lasse Andersson er en fast del af truppen, når Nikolaj Jacobsen udtager spillere til landsholdet. Den 28-årige venstreback har nemlig masser af succes på håndboldbanen.
Privat går det også forrygende for den danske sportsmand, der til daglig spiller i Füchse Berlin.
Lasse Andersson er nemlig blevet gift med kæresten Nanna Majken Rasmussen. Det afslører håndboldstjernen i et opslag på Instagram, hvor man kan se det lykkelige par.
Det er dog ikke den eneste glædelige nyhed, han deler med sine følgere. Det nybagte ægtepar skal nemlig være forældre, for Nanna er gravid med parrets første barn, afslører han.