Håndboldstjernen Rasmus Lauge og hans to børn afslører stor og dejlig nyhed
Rasmus Lauge var flankeret af sine to børn, da han for nylig satte rørende ord på den beslutning, han og familien har truffet om at vende retur til Danmark efter ti år udenlands.
Det skete med en kær video på Rasmus Lauges Instagram-profil.
Det er ikke første gang, at meldingen om Rasmus Lauges klubskifte kommer ud til offentligheden, men i opslaget sætter han en række rørende ord på beslutningen.
Det er nemlig ti år siden, at Rasmus Lauge første gang forlod Danmark for dengang at jagte – og sidenhen opnå – sine største håndbolddrømme, men nu vender han og familien snuderne hjemad til klubben, hvor det hele startede.
I opslaget får Rasmus Lauge hjælp af sine børn, Freja og Noah, til at lave en kær video, der skitserer familiens liv udenfor Danmarks grænser.
Her sætter han rørende ord på beslutningen om at vende hjem, ligesom han afslører, at han glæder sig meget til et nyt kapitel med nye udfordringer i Bjerringbro-Silkeborg.
Den talentfulde landsholdsspiller påbegyndte sin karriere som ungdomsspiller i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg og har siden hen spillet en årrække i blandt andet THW Kiel, Flensburg-Handewitt og senest den ungarske klub Veszprém KC.
Rasmus Lauges privatliv og karriere har sidenhen bud på både nederlag og sejre, venskaber og fremmede kulturer, men vigtigst af alt to nye familiemedlemmer.
I løbet af den tid, Rasmus Lauge har brugt udenfor landets grænser sammen med sin hustru, Sabrina Jepsen, har håndboldspilleren nemlig budt velkommen til hele to nye familiemedlemmer.
I dag er parret og deres to børn, 5-årige Freja og Noah på tre år, klar til at byde en ny hverdag i det midtjyske varmt velkommen.
Du kan se hele den rørende video her.