17. mar. 2025
Af Christinna Braun

Har i årevis været kong Frederiks favorit: Nu er hun med i Forræder

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Gregers Overvad
Kong Frederik har i årevis været kæmpe fan – nu indtager hun ”Forræder”-slottet.

Den 11. april ruller en ny sæson ”Forræder” over skærmen på TV 2, hvor store og små løgne endnu en gang bliver en del af hverdagen.

TV 2 har mandag afsløret, hvem de 18 kendisser er, og her er en af kongens absolut favoritter med.

Sejleren og OL-guldvinderen Anne-Marie Rindom er nemlig én af dem, der har sagt ja til at indtage ”Forræder”-slottet.

Den 33-årige Rindom har i årevis haft en royal fan i kong Frederik, som elsker sejlsport.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-17/20240912_JSU6161.jpg
Anne-Marie Rindom hilste hjerteligt på kongen i 2024.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-17/20250228_HJP5761-2.jpg
Anne-Marie Rindom og kæresten Ryan Palk til kongeparrets kunstnerbal i februar 2025.
Foto: Hanne Juul

Efter Anne-Marie Rindom i 2021 vandt OL-guld, var den daværende kronprins også hurtig til at ringe hende op og ønske tillykke.

- Vi talte om min svære dag på vandet et par dage før finalen, og om hvordan jeg kom tilbage og vandt guldet”, fortalte Anne-Marie Rindom til BILLED-BLADET i 2021.

- Det er fantastisk. Det betyder virkelig meget for mig, at kronprinsen støtter mig og andre danskere i sejlsporten. Det er vigtigt for vores sport. Og jeg tror, at andre danske atleter har det på samme måde. Kronprinsens støtte er enormt vigtigt for alle, der var til OL”, lød det fra Anne-Marie Rindom.

Daværende kronprins Frederik var også til stede, da Anne-Marie Rindom vandt OL-bronze i Rio de Janeiro i 2016, og her blev der givet en royal krammer efter sejren.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-17/BB-38048.jpg
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-17/BB-38056.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: