Har planen klar: Derfor vender Niklas Landin ikke hjem
Superstjernen Mikkel Hansen vender i sæsonen 2022 fra sin franske klub Paris Saint Germain tilbage til den danske liga, og det er et kæmpe boost, som breder sig som ringe i vandet.
Mange andre store VM-profiler ventes også at vende næsen hjemad fra udenlandske klubber til danske klubber.
Landin liver i udlandet
Men mens Mikkel Hansen flytter fra Paris til Aalborg, så lader det til, at verdens bedste håndboldmålmand Niklas Landin bliver i udlandet et par sæsoner endnu.
Her til sommer har Niklas Landin faktisk kontraktudløb i den tyske storklub THW Kiel, men målmanden afslører nu ifølge det tyske medie Kieler Nachrichten, at han ikke som udgangspunkt ønsker at vende hjem til Danmark i denne omgang.
Han har lagt en helt anden plan med sin familie.
Nyder livet med familien
- Jeg kan sige, at det går virkelig fint for os som familie i Kiel. Vi føler os meget tilfredse og ville være glade for, hvis det kan blive til en kontraktforlængelse, lyder det fra Niklas til avisen i Kiel.
Vil vinde mere
Lige inden Landin vandt VM-guld med Danmark i Egypten, vandt han med THW Kiel den største klubturnering, Champions League, og han tror og håber på flere titler med den nordtyske klub.