Hele familien var med: Caroline Wozniacki matchede Olivia og James i kridhvide outfits
Wimbledon venter lige på anden side af weekenden.
Forberedelserne har dog været i gang længe, og på turneringens Instagram kunne man lørdag se, at der var lagt op til en familiedag.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki havde nemlig hele den pukkelryggede med, da hun besøgte anlægget.
Hun havde sine to børn Olivia og James med, og de to små matchede deres mor i kridhvide outfits.
Hele familien blev også samlet til et fint foto foran nettet. Her stødte Caroline Wozniackis mand David Lee til og Caroline Wozniackis far Piotr.
Billederne fra den søde familiedag afslører også, at den yngre generation fik mulighed for at prøve kræfter med tennisbolde og ketcher.
I hvert fald skulle den stolte mor have foreviget datteren Olivias forsøg på at ramme en tennisbold med en ketsjer.
Det var i midten af juni, det kom frem, at Caroline Wozniacki skulle spille Wimbledon, fordi hun havde fået et wildcard.
Op til den engelske turnering har hun spillet i Tyskland, hvor hun bragede helt til kvartfinalen, men var nødt til at trække sig, efter hun havde slået knæet i et grimt fald.
De nye billeder afslører da også, at Caroline Wozniacki har et stort plaster på netop sit knæ.
Caroline Wozniacki skal i første runde ved Wimbledon møde amerikanske Alycia Parks.