Helena Elver og Emil Jakobsen vendte hjem til Danmark sammen: Snart bliver de adskilt igen
Det var et yderst succesfuldt OL for kæresteparret Helena Elver og Emil Jakobsen, som begge er vendt hjem til Danmark med medaljer om halsen.
Helena Elver og de danske håndboldkvinder vandt en flot bronzemedalje lørdag formiddag, mens Emil Jakobsen og de andre håndboldherrer sikrede sig guld ved finalen mod Tyskland søndag eftermiddag.
Mandag aften vendte parret – og alle de andre håndboldhelte – tilbage til Danmark efter en stor fejring i Frankrig, og her blev medaljerne glædeligt vist frem.
Det bliver dog ikke til mange dage hjemme i Danmark for Emil Jakobsen.
Allerede onsdag skal håndboldstjernen nemlig møde til træning i sin tyske klub Flensburg Handewitt, og det betyder, at han og kæresten kun har én dag til at slappe af sammen.
Helena Elver spiller til dagligt i Odense Håndbold.