Her er håndboldekspert Sofie Bæks kendte mand
I disse uger jagter håndboldkvinderne succes ved EM, der spilles i Schweiz, Østrig og Ungarn.
Som altid er det TV 2, der dækker slutrunden, men i denne omgang er der et nyt ansigt blandt eksperterne.
30-årige Sofie Bæk er således en del af TV 2's eksperthold sammen med Lærke Møller.
Sofie Bæk er tidligere håndboldspiller, men hun er ikke den eneste i privaten, som har prøvet kræfter med sport på højt niveau.
Hun er nemlig gift med den tidligere professionelle fodboldspiller Jacob Tjørnelund.
32-årige Jacob Tjørnelund har spillet kampe i landets bedste række, Superligaen, for både SønderjyskE og Hobro.
Sidstnævnte klub nåede han at tørne ud for i hele 10 år, men 31. december 2023 stoppede han i klubben og indstillede samtidig sin karriere.
Sofie Bæk og Jacob Tjørnelund blev gift i 2022 og har sammen børnene Viktor og Olivia.