17. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Holger Rune kunne ikke holde tårerne tilbage, da han nævnte dem

Holger Rune.
Holger Rune.
Foto: Søren Jul Lamberth
Efter søndagens finalenederlag sendte Holger Rune en hilsen, der fik tårerne frem hos den danske tennisstjerne.

Sent søndag aften dansk tid spillede Holger Rune finale ved ATP 1000-turneringen i Indian Wells mod britiske Jack Draper.

En finale, der desværre endte med et nederlag i to sæt.

Traditionen tro skulle Holger Rune efter nederlag holde en kort tale, hvor han startede med at rose og lykønske Jack Draper med en velfortjent sejr.

Herefter blev talen en del mere følelsesladet for danskeren, da han kom ind på støtten fra familien.

Han nåede kun at sige tak til dem, før han måtte holde en pause og tage hånden op til ansigtet, mens tårerne piblede frem.

Holger Rune måtte afbryde sin tale, da han blev rørt.
Holger Rune måtte afbryde sin tale, da han blev rørt.
Foto: Matthew Stockman/AFP/Ritzau Scanpix
Holger Rune blev tydeligt rørt, da han nævnte sin familie.
Holger Rune blev tydeligt rørt, da han nævnte sin familie.
Foto: John G. Mabanglo/EPA/Ritzau Scanpix

- De betyder alt for meget, så tak, sagde en tydeligt berørt Holger Rune.

Næste opgave for danskeren er i ATP 1000-turneringen Miami Open, der spilles senere på måneden.

Mere om: