14. jan. 2025
Af Caroline Andersen

Hotel afslører vanvittige mængder: Så meget spiser håndboldherrerne

Håndboldherrerne jubler over OL-guldet i Paris.
Håndboldherrerne jubler over OL-guldet i Paris.
Foto: Jesper Sunesen
Det er ikke små mængder mad, der ryger ned i maven på de danske håndboldherrer.

Uden mad og drikke duer helten ikke.

Det samme gælder for de danske håndboldherrer, der skal åbne slutrunden imod Algeriet i den 1. gruppekamp i Herning i aften - og det betyder, at der skal benzin på tanken, inden kampen fløjtes i gang.

Hotellet, som håndboldherrerne bor på, Scandic Regina i Herning, har nemlig afsløret, hvor meget mad, de egentlig regner med, at de stærke mænd spiser.

Det fortæller de ifølge B.T. i en pressemeddelelse.

- Frisk frugt og grønt, ris og pasta går som varmt brød. Vi kører med en opstartsvolumen på 500 kilo pasta og 400 kilo ris, men min erfaring siger mig, at det ikke kan gøre det. Til denne slutrunde vil spillerne få flere plantebaserede retter, end de plejer, siger hoteldirektør og køkkenchef på hotellet, Torben Rohde, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen afsløres det også, at de lange håndboldherrer får fornøjelsen af at sove i ekstra lange senge i målene, der er i målene 90 x 220 cm.

Danmark møder Algeriet i en spændende håndboldkamp kl. 20.30 på DR1.

Læs mere om: