14. dec. 2021
Af Majken Munk

Husker du de jernhårde ladies? Sådan ser Janne Kolling ud nu

Janne Kolling
Janne Kolling
Foto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix
Janne Kolling var en af de helt store profiler på håndboldlandsholdet, der i 1990’erne blev kaldt for de jernhårde ladies.

For tiden drøner de danske håndbolddamer fremad ved VM i Spanien.

Nu hedder de store stjerne Anne Mette Hansen, Sandra Toft og Mie Højlund, men for 25 år siden var profilerne nogle helt andre.

Dengang fik kvindelandsholdet tilnavnet de jernhårde ladies, som fløjspiller Janne Kolling var en del af.

Massevis af medaljer

I starten af 1990’erne var Danmark holdet, der skulle slås, hvis man ønskede at hente medaljer ved et mesterskab i kvindehåndbold.

Janne Kolling var med, da de danske håndboldkvinder i 1993 vandt EM-sølv, året efter da holdet blev Europamester og i 1996, der både bød på OL-guld og EM-guld.

Succesen fortsatte året efter, hvor holdet vandt deres første Verdensmesterskab.

Janne Kolling spillede fløj og havde også den ekstra titel som anfører for holdet i nogle af årene i løbet af holdets storhedstid.

Ligner sig selv

Selv om der er løbet meget vand i åen siden 53-årige Janne Kolling stoppede sin landsholdskarriere efter endnu en OL-guldmedalje i Sydney i 2000.

Alligevel ligner ”den jernhårde lady” sig selv.

Hun var blandt gæsterne, der fejrede Dansk Idrætsforenings 125-års jubilæum tidligere på året.

https://imgix.billedbladet.dk/difs_125-aars_jubilaeumpressefotograf_mikael_rieck_82_jannekolling.jpg
Janne Kolling med sin mand Henrik til fejringen af DIF's 125-års jubilæum i 2021.
Foto: Mikael Rieck

Privat danner hun par med sin mand Henrik Jørgensen, som hun havde med til fejringen.

Janne Kolling er mor til børnene Frida og Bertram, som hun har fra et tidligere forhold.

Den tidligere håndboldspiller har fortsat noget med håndbolden at gøre, da hun til dagligt arbejder for Dansk Håndbold Forbund.

Læs mere om: