13. okt. 2022
Af af

Jesper Skibby og Mette om parholdet, da datteren havde det sværest: Vi kæmpede

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_han7691.jpg
Foto: Hanne Juul
Den tidligere professionelle cykelrytter og Mette kæmpede ikke bare for deres datter, Elisabeth, men også for kærligheden, da datteren gik igennem en meget svær tid med store psykiske udfordringer.

Torsdag aften viser TV 2 programmet "Min skjulte smerte". Her fortæller den tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby om sin ADHD og sit misbrug.

Med i udsendelsen er også hans datter, Elisabeth, 16. I udsendelsen følger seerne med familien på hospitalet, da Elisabet skal have svar på den udredning, hun har været igennem. Svaret fra lægerne er, at hun har hele tre diagnoser: Stress, ADHD og Aspergers.

Familien kæmpede

Diagnoserne er forklaringen på, at hun har gennemgået en utrolig svær og psykisk hård periode, som naturligvis var belastedne for hende, men også for hendes forældre, Jesper Skibby og Mette Røpke.

For parforholdet har været sat på prøve i de år, hvor Elisabeth har kæmpet med sine psykiske udfordringer. Jesper og Mette har kæmpet med hende på sidelinjen, og frustrationerne har de hældt i hovedet på hinanden. Det fortæller de, da BILLED-BLADET besøger dem i deres hjem i Gilleleje.

– Mange par går fra hinanden, hvis de har børn med psykiske vanskeligheder, og jeg kan virkelig godt forstå det. Jesper og jeg blev virkelig sat på en kommunikativ prøve, som vi aldrig har prøvet før. Vi har da hjulpet hinanden igennem ting tidligere, men det at vores barn led – hold da op! Vi havde mange sammenstød og kæmpede! fortæller Mette.

Jesper Skibbys egne psykiske udfordringer drev ham for nogle år tilbage ud i et misbrug.

– Jeg har været afhængig af stesolid og epilepsimedicin. Der var jeg nede i et hul og så ingen grund til at leve mere. Det var kujonagtigt, siger Jesper om sin sværeste tid.

Man kan ikke med det blotte øje se, at Jesper er tidligere misbruger og har ADHD, og at hans datter har fået stillet tre diagnoser, men kærligheden til familien stråler ud af ham.

– De har hjulpet mig ud af et misbrug. Jeg ved ikke, hvor jeg havde været uden dem!

Læs mere om: