28. jan. 2024
Af Majken Munk

Joachim Boldsen var med, da Danmark vandt EM i 2008: Det laver han i dag

Joachim Boldsen
Joachim Boldsen
Foto: Patrik Stollarz/AFP/Ritzau Scanpix
Da Danmark helt historisk vandt EM i håndbold i 2008, var en af de bærende kræfter Joachim Boldsen. I dag laver han noget helt andet.

Det var sensationelt, da Danmark løb med EM-guld i 2008 efter en finale mod Kroatien.

Dengang havde de danske håndboldherrer ”kun” kunne skrabe en bronzemedalje ind ved de seneste mesterskaber.

Guldmedaljen i 2008 var også med til at kickstarte en helt ny æra inden for herrehåndbold. Nu kan det danske landshold jo kalde sig tredobbelt verdensmestre.

Men der mangler stadig endnu en EM-sejr siden den i 2008.

Dengang var et af de store danske navne Joachim Boldsen.

Han havde ti gode år på landsholdet, der begyndte i 1998. Dengang stod herrerne lidt i skyggen af kvindernes succesrige hold, som fik tilnavnet ”De jernhårde ladies”.

Joachim Boldsen og resten af håndboldherrerne begyndte i begyndelsen af 2000’erne at vise, hvad de duede til.

For hans vedkommende blev det til hele tre EM-bronze, en VM-bronze- og en EM-guldmedalje i sine 186 kampe for landsholdet.

Joachim Boldsen stoppede sin karriere i efteråret samme år, som de vandt EM.

På klubplan havde han også stor succes, hvor mange særligt vil huske ham for sine godt otte år i danskerklubben SG Flensburg-Handewitt.

Men helt sikkert også for hans comeback i den danske håndboldliga med AG København, der var en stor satsning med stjerner som Kasper Hvidt, Mikkel Hansen og Mads Mensah.

Joachim Boldsen, der på håndboldbanen blev kaldt ”Traktoren”, stoppede sin aktive karriere i 2013.

Han har tidligere også vist, at han duede til en anden sportsgren. Det skete i 2007, hvor han var med i ”Vild med dans”.

Da håndboldkarrieren stoppede, var det da også tv-genren, der tog over.

Joachim Boldsen har nemlig været vært på Viaplay, hvor han har stået i spidsen for deres håndbolddækning af blandt andet Champions League.

Han har også brilleret som vært på ”Fangerne på fortet” med Camilla Ottesen på kanalen.

Efter 10 år hos Viaplay meddelte han 2023, at han stopper hos koncernen.

Her i januar er han dog ofte på tv-skærmen, for han er håndboldekspert på den norske dækning af EM-slutrunden i Tyskland.

Privat danner Joachim Boldsen par med hustruen Nancy.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-26/20190716-mr-loverneskonge-027.jpg
Joachim Bold med sin hustru Nancy og deres to døtre Noelle og Fleur i 2021.
Foto: Mikael Rieck

Sammen har parret datteren Fleur, datteren Noelle og sønnen Pilou.

Læs mere om: