Jonas Vingegaard træffer stor beslutning: Gør det for Fridas skyld
En karriere som topprofessionel cykelrytter giver en del rejseaktivitet, når man bor i Glyngøre.
Det kan være hårdt for familielivet, og selv om Jonas Vingegaard har meget fokus på sin cykelkarriere, prioriterer han også familielivet med sin kone Trine Marie Hansen og parret knap treårige datter, Frida, højt.
Forlader Glyngøre
Derfor har ægteparret planer om at forlade Glyngøre.
- Vi overvejer at flytte på grund af, at Frida ikke trives med, at vi rejser så meget.
- Så vi har brug for en fast base, afslørede Jonas Vingegaard 26. juli efter fejringen i Tivoli af Tour de France-sejren.
Han røbede desuden, at bjergrige Schweiz er stedet, familien overvejer at flytte til.
Så når Jonas Vingegaard 27. juli fejres hjemme i Glyngøre, er det ikke sikkert, det er her eventuelt kommende cykelsejre skal fejres.
Men skulle han hive en tredje Tour de France-sejr hjem næste år, vil han nok igen blive hyldet på balkonen ved Københavns Rådhus.