Kæmpe håndboldoverraskelse: Nikolaj Jacobsen jubler over god julenyhed
Håndboldhelten Simon Pytlick bliver meget overraskende klar til EM-slutrunden.
Det blev meldt ud, da landstræner Nikolaj Jacobsen offentliggjorde sin trup.
Pytlick har ellers været meget tvivlsom, fordi han blev alvorligt skadet i anklen i en Bundesligakamp for sin tyske klub Flensburg Handewitt.
Pytlick er langt i genoptræningen
De første meldinger gik på, at Simon Pytlick ville gå glip af EM i januar i Tyskland, men sådan blev det altså ikke.
Pytlick er nemlig så langt i genoptræningen, at han kommer med.
– Simon er påbegyndt træning i Flensborg efter et godt forløb sammen med Anja (landsholdets fysioterapeut, Anja David Greve, red.) De træninger, Simon har været med til ind til nu, har været positive, og derfor glæder vi os over, at han bør kunne deltage til EM uden problemer, siger Nikolaj Jacobsen ifølge Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.